Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, mange forskere peger på, at test af den brede befolkning kan få smittede og deres pårørende til at ændre adfærd. Hvad er den faglige baggrund for din vurdering af, at test af borgere med symptomer på covid-19 ikke er effektivt?
»Jeg kender argumenterne og kan godt følge dem. Vi har nærstuderet anbefalingerne fra WHO og fra det europæiske smitteagentur, og vi har set, hvad andre landes erfaringer er. WHO’s udmelding er, at man skal tilpasse sin strategi til det enkelte lands kontekst. Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, også i forhold til at undersøge folk for corona«.
»En test er ikke blot en vatpind og en laboratorieprøve. Der er alt muligt omkring det, der skal fungere. En sundhedsperson skal visitere til testen, en sundhedsperson skal tage prøven, en sundhedsperson skal tolke prøveresultater, og én skal vejlede patienten ved et positivt og negativt resultat. Det er kerneressourcer i det danske sundhedsvæsen«.
»Vi har foretaget skift undervejs, og det er ikke Sundhedsstyrelsen alene, der finder på det. Der har været bred faglig enighed blandt fagfolk i regioner, praktiserende læger og på seruminstituttet«.
»Danmark ligger højt i forhold til andre lande, når det gælder testaktivitet. Med vores retningslinjer fra onsdag har vi væsentligt øget, hvor mange vi tester. Sydkorea har været fremhævet for at teste mere, men ser vi i forhold til befolkningstal, og hvor de er i deres epidemi, så kan vi komme til at overhale Sydkorea i testaktivitet«.
Var det en fejl, at Danmark indstillede tests og smitteopsporing?
»Det har vi heller ikke gjort. Vi har lavet et skift i strategi, da vi konstaterede smittespredning i Danmark (10. marts, red.). Da indførte vi kriterier, som ikke er baseret på geografi og rejser, men på symptomer. Alle fagfolk er enige om, at skiftet var rigtigt på det tidspunkt«.
Har I regnet på, hvad effekterne vil være ved fortsat at teste og smitteopspore?
»De kriterier, som vi havde, før vi udsendte retningslinjer 12. marts, gav ikke længere mening. Der er bred faglig enighed om, at det ikke var hensigtsmæssigt at fortsætte med at bygge på, hvor folk havde været i verden. Så havde vi ikke opdaget de vigtigste smittede«.
»Der er en misforståelse, og derfor er det vigtigst at sige, at uanset hvilket land – medmindre der er tale om helt små samfund eller helt små lande – så kan du ikke teste og diagnosticere alle med coronasmitte, uanset strategi. Man kan kun diagnosticere en vis del af de smittede. Det gælder også i Sydkorea og Singapore. Men der kan være enkelte byer, jeg har set en lille by i USA omtalt, og Færøerne, som det måske kan lykkes for med en dør-til-dør-strategi. Men det kan man ikke i Danmark«.
Havde det sundhedsfagligt været en fordel, hvis vi havde haft større testkapacitet og derfor en kombination af flere tests på hospitalerne og i befolkningen?
»Det er ikke testkapacitet, det handler om, isoleret set. Det er også personer, der kan udføre tests og rådgive borgerne«.
»Sydkorea var et andet sted, da de blev ramt, end vi var, da vi blev ramt. De havde et andet beredskab og andre erfaringer med epidemier, blandt andet sars. Så de havde deres system på plads fra starten. De havde personale, beredskab, institutioner, myndigheder, som kunne det dér. Det er sådan noget, vi hele tiden lærer af«.
»Vi gør det, der passer til vores kontekst, vores kendskab til det danske sundhedsvæsen og vores ressourcer. Vi lærer hele tiden og tager gode ideer ind og implementerer dem, men det må ske inden for de danske rammer. Da Sydkorea opfandt drive-in-klinikker, skrev vi det ind i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og fik det implementeret i løbet af et døgn. Vi har i udlandet set, hvordan folk selv tager prøve i halsen efter instruktion. Det er nu ved at blive implementeret. Så det er ikke sådan, at vi ikke tager gode ideer ind. Det gør vi. Men vi kan ikke omstille vores sundhedsvæsen til det hele«.
Hvad er teststrategien, når samfundet helt eller delvis åbnes igen?
»Det er for tidligt at sige. Men til den tid vil vi have lært endnu mere om den nye sygdom, som vi ikke ved nu«.
fortsæt med at læse
