Coronakrisen kan forårsage, at dansk økonomi ender med en negativ vækst på mellem 3 og 10 procent i år. Det vurderer Nationalbanken i en analyse, som blev præsenteret onsdag. Hvor slemt det bliver, afhænger af, hvor hurtigt det danske samfund kan åbnes igen, og hvor hurtigt udlandet igen for alvor begynder at efterspørge danske varer.
Nationalbankdirektør Lars Rohde siger, at den økonomiske udvikling nu og i de kommende måneder styres af udbruddet og af de redskaber, regeringen har taget i brug for at holde hånden under økonomien.


























