Aflys sommerens eksamener, og erstat karaktererne med årskarakterer. Sådan lyder det fra både gymnasielærere og -elever, halvanden måned før læseferien står til at begynde. I stedet skal læseferien bruges til at have undervisning, når gymnasierne på et tidspunkt lukker op igen.
»Vi er meget fokuseret på, at eleverne skal have mest muligt ud af det tilbageværende skoleår, og at vi derfor bruger den resterende tid på undervisning. Eleverne har allerede haft tre ugers virtuel nødundervisning«, siger Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, og tilføjer:


























