Rigspolitichef Thorkild Fogde talte fredage eftermiddag ved et kort pressemøde ved Polititorvet i København:
»Hvis vi kan se gang på gang, at folk stimler sammen igen og igen i den samme park, så kan det være, at vi bliver nødt til at sige, at nu lukker vi parken. Simpelthen. Og så bliver folk nødt til at gå et andet sted hen. Men det har ikke været nødvendigt endnu«, siger han.
Politiet er klar til at rådgive borgerne om retningslinjerne, men hvis nogle gentagne gange ikke retter ind, vil politiet skrue bissen på, lyder det.
»Det her har været gældende så længe, at man ikke længere kan være i tvivl. Vores linje bliver ret hård, hvis man tilsidesætter reglerne. Men omvendt er det jo heller ikke en linje, hvor der ligger en betjent på lur og springer frem, hvis folk går forbi hinanden hver for sig i parken«, siger Thorkild Fogde.
ritzau
fortsæt med at læse




























