De danske myndigheder får igen stærk kritik for ikke at følge internationale organers sundhedsfaglige vurdering af, hvordan smitten med coronavirus bedst holdes nede.
Både WHO og har det europæiske center for sygdomskontrol (ECDC) anbefaler, at familie, venner og kolleger bliver hjemme i 14 dage, efter en person i den nære omgangskreds får konstaterer smitte. Det skyldes, at disse såkaldte tætte kontakter ellers risikerer at bære smitten videre uden selv at være klar over det. Covid-19 smitter, allerede et par dage inden patienten selv får symptomer.
At opspore, hvem de smittede har været i kontakt med, og sætte dem i karantæne, har været hjørnestenen i strategien i en række asiatiske lande. I Island sidder tre procent af befolkningen i karantæne, og også Tyskland melder sig klar til massiv smitteopsporing og efterfølgende karantæne i hjemmet.
De danske myndigheder anbefaler derimod kun karantæne til indbyggere, der vender hjem fra udlandet. Covid-smittede partnere, familiemedlemmer eller kolleger er ingen hindring for at gå på arbejde, købe ind og tage bus og tog.
I Island er 3 procent i befolkningen i karantæne. I Danmark bruger vi det ikke»Det er meget inkonsekvent«, siger epidemiologiprofessor Thorkild Sørensen fra Københavns Universitet.
Test gør det ikke alene
Han fremhæver, at karantæne af de tætte kontakter ikke blot sænker den hastighed, smitten spreder sig med.
»Den sænker efter alt at dømme også risikoen for, at covid-19 udvikler sig til en alvorlig sygdom«, siger han.
Forskningen peger nemlig på, at jo mindre virus en patient fra starten er smittet med, jo større er chancen for at immunforsvaret kan følge med og holde sygdommen i ave.
»Det er kedeligt, at de danske myndigheder ikke tager den fulde konsekvens af at begynde at teste mere og også isolerer de syge og beder deres kontakter om at gå i karantæne«, siger Thorkild Sørensen.
Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, peger på, at myndighederne efter pres fra blandt andet WHO nu har øget kapaciteten og lover, at det bliver muligt at teste langt flere danskere med symptomer end tidligere.
»Men det nytter ikke alene at teste. Hvis vi derimod også isolerer de syge og opsporer deres kontakter og sætter dem i karantæne, bryder vi smittekæderne«, siger hun.
På arbejde på plejehjem
Intet sted har den manglende karantæne større konsekvenser end på sygehuse og plejehjem. Danmarks Radios kortlægning viser, at der er konstateret covid-19 på plejehjem i 35 kommuner. Et af de plejecentre, hvor smitten har spredt sig, ligger i Trekroner ved Roskilde.
3 af de cirka 80 beboere på plejehjemmet døde efter at have udvist symptomer. Efterfølgende blev samtlige beboere og alle 110 medarbejdere testet i denne uge. Yderligere 4 beboere og 7 medarbejdere var positive.
Mellem de beboere, som ikke er smittet, er Anne Højme Bernskovs forældre, faren på 94 år og moren på 89.
»Min fra er ikke så bekymret, men siger, at han snart skal dø alligevel. Selv prøver jeg at lade være med at være bekymret, for jeg kan ikke gøre noget ved det«, siger hun.
Anne Højme Bernskov ved dog godt, at risikoen på ingen måde er drevet over. Slet ikke, fordi det personale, som har været i kontakt med deres 7 smittede kolleger og de smittede beboere, stadig går på arbejde, med mindre de har symptomer. Det oplyser Roskilde Kommune til Politiken.
Kommunen følger dermed Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Politiken har spurgt både styrelsen, Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet til den danske teststrategi, herunder hvorfor tætte kontakter ikke skal i karantæne. Kun seruminstituttet er vendt tilbage og henviser til Sundhedsstyrelsen.
Risikabelt
På et pressemøde fredag spurgte en journalist fra Ekstra Bladet styrelsens direktør, Søren Brostrøm, hvordan det kan være, at medarbejdere på plejecentret i Trekroner må tage på arbejde »efter at være blevet nyst i hovedet eller hostet på af en beviseligt coronasyg person«.
Søren Brostrøm svarede ved at understrege, at der »der er bred enighed om, at det ikke er særligt godt at teste asymptomisk personale«, hvilket ellers var, præcis hvad der efterfølgende skete. Det skyldes, at de risikerer at udvikle sygdommen de kommende dage. Han svarede derimod ikke på, hvorfor personalet stadig må gå på arbejde.
Det kan virologiprofessor Allan Randrup Thomsen ikke forstå, at de må.
»Det er en meget risikabel tilgang«, siger han.
Kun, hvis der er kritisk mangel på personale, kan det efter professorens mening overvejes at tillade medarbejdere, som har været i tæt kontakt med de smittede, at gå tilbage på job.
»Jeg ville være dybt bekymret«
Sundhedsstyrelsen tidligere direktør, Else Smith, svarer også klar på Politikens spørgsmål, om hvad hun ville sige, hvis hendes egne pårørende boede på plejecentret i Trekroner og skulle tilses af det samme personale, som har været i nærkontakt med smittede:
»Jeg ville være dybt bekymret. Det er svært problematisk, og det er ikke sundhedsfagligt korrekt«.
Hun pointerer, at beboerne på et plejehjem netop er plejekrævende, og den pleje kan ikke ydes, uden at beboere og medarbejdere kommer tæt på hinanden.
Sektorformand Torben Klitmøller Hollmann fra fagforeningen FOA, som organiserer de fleste af plejehjemmenes medarbejdere, vil have Sundhedsstyrelsen til at se på sine retningslinjer igen.
»Det værste, der kan ske for mine medlemmer, er, at de smitter en borger, der efterfølgende dør«, konstaterer han.
Det kan i princippet undgås, hvis en smittebærende medarbejder er udstyret med de rigtige værnemidler.
»Men risikoen for at give smitten videre er langt større, når en medarbejder står bøjet ind over en borger, end når vedkommende handler ind i byen. Derfor er det bedste forslag at sende medarbejdere, som har været tæt på en smittet, hjem«, argumenterer Torben Klitmøller Hollmann.
Nu har vi chancen
Alle de eksperter, som Politiken har talt med, stiller sig uforstående over for, at personale på plejehjem kan gå på arbejde efter at have været i kontakt med smittede. Derimod bakker flere op om, at det har været umuligt at opspore alle de smittede, efter at Danmark i vinter blev overrumplet af hjemvendte skiturister.
»Da var en fase, hvor vi der ikke var tilstrækkeligt tid, ressourcer eller praktisk mulighed at lave smitteopsporing«, siger Allan Randrup Thomsen.
Nu bøjer kurverne over antallet af nye tilfælde så meget ned, at regeringens snart ventes at præsentere en strategi for lette nogle af de restriktioner, som har holdt de fleste danskere inden døre. Så er det ifølge eksperterne på høje tid at opspore de smittede og bede dem om at deres tætte kontakter om at gå i karantæne, så de ikke uforvarende giver smitten videre. Både i Singapore og Island finder myndighederne cirka halvdelen af de smittede på den måde, og den store andel af befolkningen, som er i karantæne på Island, er ikke i sig selv et argument, mener Allan Randrup Thomsen.
»Hvor stor en del af befolkningen har vi ikke sat ud af spillet nu«, spørger han og bliver suppleret af Else Smith.
»Nu har vi brugt så mange ressourcer på at lukke landet ned. Så lad os bruge de rigtige ressourcer på at åbne langsomt. Vi skal være langt mere på dupperne med at teste og få de smittede isoleret, men også med de nære kontakter«, siger hun.
Ifølge folkesundhedsprofessor Janne Tolstrup er det urealistisk at udrydde en nuværende pandemi, selv om at det lykkedes med sars og mars ved at smitteopspore og sætte i karantæne.
»Men vi kan lægge en dæmper på udbredelsen, så vi kan genåbne vores samfund, for nedlukningen koster eksorbitante beløb, og vi kan ikke holde til det særligt længe«, siger hun.
Også Bjørn Melgaard, tidligere direktør for verdenssundhedsorganisationen WHO’s vaccineprogram, finder det afgørende at finde de danskere, som er inficeret, inden de selv får symptomer.
»Vi skal teste alle de syge, også de let syge. Derefter bør deres kontakter identificeres, for de kan være smittebærere, før de selv får symptomer. Så de skal i karantæne,« siger han.
»Det gælder om at finde så mange virus som muligt og om at få brudt smittekæderne«.
fortsæt med at læse
