For at få sparket økonomien i gang igen må danskerne trække i spenderbuksen og få pungen op af lommen. Pengene, der skal bruges, kan blandt andet komme fra de feriepenge, der blev indefrosset med den nye feriepengelov.
Her er der 60 milliarder kroner, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener skal tilbage til danskerne. Derfor opfordrer de nu regeringen og resten af Folketinget til at udbetale de 60 milliarder kroner.