Opdateret fredag klokken 15.41 med afsnit med svar fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I dag mistede en 36-årig sosu-assistent, der arbejdede på Bispebjerg Hospital, livet, efter at være smittet med coronavirus. Han havde i en måned arbejdet på hospitalets afdeling for coronapatienter.
Men det står stadig hen i det uvisse, om den 36-åriges pårørende kan se frem til erstatning.
Det skal nemlig bevises, at vedkommende havde pådraget sig smitten på arbejdspladsen og ikke i civilsamfundet, før hændelsen kan betegnes som en arbejdsskade, siger Torben Klitmøller Hollmann, leder af social- og sundhedssektoren i fagforeningen FOA.
»Som arbejdsskademyndighederne har meldt ud, at reglerne skal forvaltes, så skal vi kunne bevise, at den 36-årige blev smittet på sit arbejde, og det er svært. Hvis man nu arbejdede på et stillads, der ikke var spændt fast, og faldt ned og brækkede armen, så ville man jo vide, at det var på arbejdspladsen, det skete. Men lige her kan vi jo ikke vide, hvor han er blevet smittet«, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Han forklarer, at Forhandlingsfællesskabet i samarbejde med CFU har rettet henvendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og netop bedt om at få beskrevet betingelserne for anerkendelse af covid-19 som en arbejdsskade, hvis deres medlemmer pådrager sig senfølger eller i værste tilfælde dør af covid-19.
Men AES har ifølge Torben Klitmøller Hollmann »ikke været særlig samarbejdsvillige« på den front, fordi de stadig insisterer på, at fagforeningen står for bevisbyrden.
Ville man ikke kunne antage, at det var på Bispebjergs coronaafdeling, hvor vedkommende havde arbejdet i en måned, han pådrog sig smitten?
»Jo, sagtens. Det kan vi to godt blive enige om. Men arbejdsskademyndighederne ville nemt kunne sige noget andet. Der er ingen tvivl om, at der er en stærk mistanke om, at det her er sket på arbejdet i en eller anden form. Problemet er, at når vi snakker erstatninger, er vi ovre i det juridiske. Der handler det om bevisbyrder og ikke om, hvad man føler og tænker«.
De danske sygeplejersker er også nødt til at kunne bevise, at det er på arbejdet, de har pådraget sig smitten, hvis de skal have håb om arbejdsskadeerstatning. Forkvinden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener »ikke, det er rimeligt«, at man er nødt til at diskutere, om sundhedspersonalet i frontlinjen mod covid-19 har pådraget sig smitte på arbejdet eller i fritiden.
De har sammen med FOA og andre råbt højt over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og beskæftigelsesministeren om, at de mener, der her er en sag, man bliver nødt til at forholde sig til.
»Det kan ikke være rigtigt, at de medarbejdere, som i hverdagen sætter deres krop ind på at være med til at redde andre, ikke på nogen måde får erstatning eller anerkendt, at de på arbejdet er blevet smittet, hvis det ender med nogle senfølger eller i værste fald, som det er endt i tilfældet med den 36-årige«, siger hun.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ønsker ikke over for Politiken at kommentere yderligere på sagen, men henviser i stedet til en pressemeddelelse fredag, hvor de svarer igen på fagforeningernes kritik, som de mener er uberettiget.
Her skriver de, at sunhedspersonale - læger, sosu-assistenter, portører, sygeplejersker og rengøringspersonale - der er udsat for en særlig risiko for coronasmitte på deres arbejde, kan få anerkendt en eventuel smitte som en arbejdsskade uden at skulle bevise hvor smitten er opstået.
»Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en særlig risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der«
Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører særlig risiko for smitte.
Ingen udsigt til mere i løn
I flere andre lande har myndighederne udstedt ekstra anerkendelser til det sundhedspersonale, der er særlig udsat og under hårdt pres på grund af af coronakrisens voldsomhed.
I Stockholm, der er Sveriges epicenter for coronavirus, indførte Region Stockholm i begyndelsen af april en krisesituationsaftale, der gav mulighed for at forlænge sundhedspersonalets arbejdsuge mod en lønforhøjelse på 220 procent. I staten New York i USA, der nu er det hårdest ramte område i verden, bliver nye sygeplejersker fløjet ind fra resten af landet mod en kriseløn på op til 67.000 kroner om ugen.
Og Frankrig præsenterede så sent som i forgårs skattefri bonus til det sundhedspersonale, der behandler landets coronasmittede. Bonussens størrelse varierer fra 3.750 til 11.250 kroner, alt efter hvor hårdt det pågældende hospital er ramt af coronasmittede patienter.
Herhjemme er der indtil videre intet risikotillæg eller anden økonomisk anerkendelse at hente for det danske sundhedspersonale, siger både FOA og Dansk Sygeplejeråd.
Begrundelsen lyder fra begge, at det ville være upassende at råbe op om højere løn lige nu, når det danske samfund står midt i den største krise i mange år.
»Jeg vil sådan set hellere have et rigtig godt arbejdsmiljø og en høj sikkerhed på arbejdet, end jeg ville have 10.000 kroner mere om måneden«, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Danske soldater, der bliver udsendt til farlige områder i udlandet, modtager ekstra løntillæg. Og de sosu-assistenter, der arbejder i psykiatrien med fare for vold og trusler, modtager også risikotillæg. Men Torben Klitmøller Hollmann mener ikke, at coronavirussen er farlig på samme måde for sosu-assistenter, på trods af at den lige har kostet en af dem livet.
»Corona er jo ikke på den måde farlig. Det, der er farligt ved den, er, at den kan lægge hele sundhedsvæsnet ned, så folk dør af andre ting. Hvis du ikke er inden for risikogruppen, er sygdommen ikke farlig i sådan en grad, at det udløser risikotillæg«, siger Torben Klitmøller Hollmann og tilføjer, at de sosu-assistenter, der er i risikogruppen, slet ikke må arbejde på coronaafsnittene på landets hospitaler.
Grete Christensen kan på sygeplejerskerne »mærke et voldsomt pres«, fordi mange oplever, at arbejdsbyrden strammer mere til, og deres fleksibilitet bliver udnyttet til det maksimale. Men Dansk Sygeplejeråd har ikke ment, at der i den igangværende samfundskrise skulle forhandles ekstra tillæg til dem, der passer de coronasmittede.
fortsæt med at læse
