Sommerens private festlige arrangementer bliver reddet på målstregen. Forsamlingsloftet bliver hævet fra 10 til et sted mellem 30 og 50, og en udmelding med anbefalinger til arrangementer som bryllupper og konfirmationer følger med, men er ikke offentliggjort endnu. Det skriver et samlet Folketing i aftalen for planen for genåbningen af Danmark.
Men fordi der nu er udsigt til fest, er det ikke bare at booke et lokale og invitere alle sine kære. For selv om loftet hæves, skal vi stadig undgå smitte og overholde de grundliggende coronaregler: to meters afstand og hyppig håndvask.




























