Sidder du i bus, tog eller S-tog skal du kigge samme vej som dine medpassagerer. I må altså ikke sidde overfor hinanden, men gerne ved siden af hinanden, også selv om der er mindre end en meter mellem jer. Dog må I ikke have direkte ansigtskontakt, for eksempel ved at tale med hinanden, og I skal bruge håndsprit.
Når du ikke sidder på en plads i bus, tog eller S-tog, for eksempel hvis der kun er ståpladser tilbage, er reglen nu, at der skal være en meter mellem dig og andre rejsende.
Du vil igen kunne blive lukket ind ad fordøren i bussen, hvis chaufføren skønner, at det er forsvarligt.
Hvis du er syg eller føler dig syg, må du stadig ikke køre med offentlig trafik, ligesom myndighedernes henstilling om at rejse udenfor myldretiden, hvis muligt, stadig gælder.
Lempelserne er en del af fase 2-genåbningen af det danske samfund. Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger til Ritzau, at mens man har ligget på 10-20 procent af den normale kapacitet, når der har været færrest under coronakrisen, forventer man i genåbningen at komme op på 60-70 procent.
fortsæt med at læse




























