Efter et par måneder med sjælden forbrødring er også dansk politik på vej tilbage til normalen. Hvilket vil sige slagsmål om skatten, de offentlige udgifter og vejen ud af coronakrisen. Hvis vi skulle have glemt den politiske hverdag, åbnede formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, døren op på klem for den på forsiden af Politiken i dag, da hun i en sjælden kritik af statsminister Mette Frederiksen (S)krævede en klar vejvisning fra regeringens leder.
Mette Frederiksen har skabt usikkerhed om hvilken økonomisk politik, der skal føre Danmark ud af coronakrisen og hun må tage det klassiske valg mellem højre og venstre nu, mener Politikens politiske kommentator, Kristian Madsen.




























