Jeg kom forbi et hvidt stakit i mit kvarter på Østerbro. Ikke så hvidt som mit, der er nymalet, men stadig hvidt. Lænet op ad de tilspidsede trælameller stod en favnfuld ishockeystave i forskellige størrelser, fra lille møgunge til al for lang teenager.
En hel families drømme. Tusinder af timer i træk (i begge ordets betydninger) i boblehallen oven på giftdepoterne på Gasværksgrunden på vej mod at blive god, bedre, bedst, måske endda NHL, den nordamerikanske liga?



























