Slagsmålet om den impotente skattelyregel i coronakrisens hjælpepakker spidser til efter et halvanden time langt samråd med skatteminister Morten Bødskov (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) mandag.
To af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, beskylder regeringen for intet at gøre for at føre den hensigt ud i livet, som alle Folketingets partier stillede sig bag under et natligt møde 18. april: at virksomheder, som er helt eller delvist ejet af selskaber i skattely, ikke skal have hjælpepenge fra statskassen under coronakrisen.




























