Artiklen er opdateret kl. 14.27 med strafudmålingen
En 40-årig iraner er dømt skyldig i spionage og medvirken i forsøg på manddrab.
Anklageren kræver ham idømt otte års fængsel og en udvisning for bestandig, men Retten i Roskilde har idømt ham syv års fængsel.
Sagen udspringer af de dramatiske dage i september 2018, hvor dansk politi i en storstilet aktion afspærrede forbindelserne til og fra Sjælland og tjekkede alle, der ville forbi kontrolposterne med tungt bevæbnede betjente.
Den norsk-iranske mand havde afslappet og i småsnak med sin tolk og sin forsvarer afventet dommen i en sag, som han hele tiden har nægtet sig skyldig i.
Han blev dømt for at have overtrådt straffelovens paragraf om spionage ved at hjælpe til, at en fremmed efterretningstjeneste kunne virke inden for den danske stats område.
DOKUMENTATIONLæs rettens referat af dommen
Han blev anholdt i oktober 2018 i Gøteborg og udleveret til Danmark. Det har vist sig, at han blev fulgt tæt af PET, da han havde besøgt Ringsted og blandt andet fotograferede den ejendom, en iransk løsrivelsesgruppe har til huse i og skyggede og udspionerede det mål, han havde fået udpeget, en 50-årig mand.
Det fandt PET ud af via hemmelige ransagninger af blandt andet hans hotelværelse, da han på et tidspunkt var nede at spise morgenmad en snes minutter.
Retten finder, at manden måtte have indset, at han ved sine undersøgelser og observationer hjalp den iranske efterretningstjeneste og at arbejdet skulle gøre det muligt for den at slå målet - en repræsentant for løsrivelsesgruppen - ihjel.
Derfor er han samtidig skyldig i drabsforsøg, konkluderer retten.
»Der lægges til grund, at disse observationer var til brug for en kommende operation. Retten lægger til grund, at den kommende operation var et drab«, konstaterede retsformanden, da skyldskendelsen faldt.
Hvordan endte norsk it-mand som attentatmistænkt?»Det er en historisk skyldskendelse. Den iranske efterretningstjeneste ville begå drab på dansk jord«, siger anklager Søren Harbo.
Han har krævet en hård straf over spionen: »Jeg må bede retten om at sende et klart signal. Ikke bare til tiltalte og til den iranske efterretningstjeneste, men også til andre efterretningstjenester, som måtte have planer om at udføre attentater i Danmark«.
Forsvareren, Michael Juul Eriksen, afviser, at der er overdraget væsentlige oplysninger til Iran: »Det er jo ikke andet end oplysninger om, hvordan en gade i Ringsted ser ud«.
Noget tyder på, at det iranske angreb mod målene i Ringsted kunne være nært forestående.
Beviserne bygger den blandt andet på den chat, der har været mellem manden og hans kontakt i den iranske hemmelige tjeneste.
Tidligere angreb i Europa
Retten ser samtidig den nu dømtes handlinger som et led i de attentater, der har været i Europa mod personer, der er modstandere af præstestyret.
Den del af straffesagen er behandlet bag lukkede døre, hvor et centralt vidne blev udspurgt. Det var et vidne, hvis forklaring i retten var »sammenhængende, detaljeret, troværdig og understøttet af andre foreliggende oplysninger«
Manden har selv afvist at ville forklare sig under retssagen. Han har udtalt sig under politiets afhøringer, men forklaringerne fra dengang anser retten for tydeligvis at være utroværdige og konstrueret til lejligheden.
De mennesker, han spionerede mod, indgår i en løsrivelsesgruppe, hvis mål er at få en iransk region gjort selvstændig.
Tre medlemmer af gruppen i Ringsted er sigtet for at hylde et terrorangreb mod en iransk militærparade og indsamle penge til terrorstøtte. De mistænkes også af PET for at have spioneret på vegne af Saudiarabien.
Opdateres
fortsæt med at læse
