Dansk økonomi står måske over for et mindre mareridtscenario end hidtil antaget. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der i uge 25 var 24.600 danske jobs, som var dækket af lønkompensationsordningen.
Hidtil har det kun været muligt at opgøre det samlede antal jobs, som har været dækket, og det tal var på svimlende 245.400.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, som har fungeret som rådgiver for regeringen under coronakrisen, er positivt overrasket over tallene.
»Hvis du havde lavet en gætteleg med mig, så ville jeg have gættet på, at tallet havde været en del højere. 24.600 er stadig udtryk for, at krisen rammer mange jobs, men overordnet set er det en god nyhed, fordi det viser, at bunden ikke er slået fuldstændig ud af arbejdsmarkedet«, siger Torben M. Andersen.
Han og flere andre førende økonomer har advaret om, at dansk økonomi og det danske arbejdsmarked kan stå med et ganske alvorligt problem, når lønkompensationsordningen udløber 29. august. Spørgsmålet er nemlig, hvor mange af de lønkompenserede der reelt har et job at vende tilbage til.
Men antallet af lønmodtagere, der står i den situation, viser sig nu at være »relativt begrænset taget krisens alvorlighed i betragtning«, som Torben M. Andersen siger.
»Kernepunktet har været, om man risikerede at skubbe mange tusind lønmodtagere ud over en kløft, når lønkompensationen ophører. Problemet ser nu ud til at være lidt mindre end frygtet«, siger han.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har bedt arbejdsmarkedets parter finde frem til en model, der skal afløse lønkompensationen. Planen er en ny form for arbejdsfordeling, hvor medarbejderne skal deles om det arbejde, som virksomheden kan tilbyde dem i krisetider. Til gengæld slipper de for at blive fyret.
Men faren lurer stadig
Det er endnu ikke muligt for Danmarks Statistik at opgøre, hvad der er sket med de jobs, som ikke længere dækkes af lønkompensation. En del ansatte er vendt tilbage til arbejdet, mens andre er blevet opsagt.
Cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Tore Stramer, ser også de aktuelle tal for lønkompensationen som en positiv nyhed, men hæfter sig ved, at ledigheden steg voldsomt i både marts og april.
De nyeste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen viste et faldt på 73.000 personer alene i april. Et fald, som Tore Stramer har kaldt »et lammende slag«.
»Og så skal man huske på, at vi de seneste uger har set en ret bemækelsesværdig stigning varslede fyringer. Det tyder på, at en del vil miste jobbet de kommende måneder, og jeg vil stadig ikke være overrasket, hvis beskæftigelsen er faldet med omrking 100.000 ved slutningen af 2020«, siger Tore Stramer.
Et sandfærdigt billede af, hvordan coronakrisen egentlig har haft effekt på beskæftigelsen, vil vi først have om adskillige måneder, når fyrede lønmodtagere har haft deres opsigelse. Det siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
»Man melder sig først ledig på ens første ledighedsdag. Derfor gruer jeg også for, hvordan tallene ser ud efter 1. juli. Der vil de, der blev opsagt i marts og havde tre måneders opsigelse, begynde at figurere i statistikkerne«, siger han.
Dertil kommer at en del fyrede medarbejdere, som fik beskeden i maj og juni, først viser sig i statistikkerne endnu senere.
Nu rammes eksporten for alvor
Tore Stramer hæfter sig desuden ved, at de nye tal for lønkompensationen viser, at sammensætningen er personer på ordningen har ændret sig. Fra at unge under 30 år tidligere udgjorde mere end en tredjedel af de lønkompenserede, udgør de nu kun lidt mere end hver femte. Stort set den omvendte fortælling gør sig gældende for personer over 50 år.
»Det tyder på, at det nu er nogle lidt andre brancher, der bliver ramt. Og her tænker jeg især på eksporterhvervene, som nu for alvor kan mærke, at det går dårligt på eksportmarkederne. Det er typisk i de virksomheder, at vi ser lidt ældre erhvervsuddannet personale, og det ser ud til, at det er dem, der bliver ramt nu«, siger Tore Stramer.
Det er fortsat restauranterne, som har flest medarbejdere hjemme på lønkompensation. Efter dem kommer sportsklubberne og forskellige produktionsvirksomheder.
Det er især i de større byer, at de lønkompenserede jobs findes. København tegner sig for knap 25 procent, mens Østjylland har 16 procent af de lønkompenserede jobs.
fortsæt med at læse
