Tine Rostgaard er professor og har forsket i ældrepleje og plejehjem i årtier. Når hun taler om medarbejderne på plejehjem, er det med respekt og beundring.
Derfor ærgrer hun sig over sagen fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune, hvor en video optaget med skjult kamera viser en dement ældre kvinde på blive løftet op i en lift og bedt om at lave afføring i en ble, som ligger på sengen under hende. Alt imens hun klager over, at det gør ondt.