SF vil forlænge dele af særlove trods lægeopråb

Når Folketinget skal vedtage en ny epidemilov, bør nogle af de beføjelser, som regeringen har fået, føres videre, mener SF.

Diskussionen om, hvordan en epidemilov i fremtiden skal se ud, er blusset op, efter at formændene for to lægeforeninger i Kristeligt Dagblad har sagt, at de ikke kan se, at den nuværende corona-situation kan retfærdiggøre at »gradbøje grundloven« i den grad, som den nuværende epidemilov gør.

Loven blev hastebehandlet og vedtaget 12. marts. Den giver blandt andet regeringen mulighed for at nedlægge forbud mod større forsamlinger - også i privat regi - samt afspærring af områder med sygdom.

Loven er blevet beskrevet af juraprofessor Jens Elo Rytter som det mest »voldsomme« stykke lovgivning siden Anden Verdenskrig.

Og beføjelserne har ifølge professor i statskundskab Michael Bang Pedersen rejst spørgsmålet om, hvilket grundelementer i vores demokrati, vi er villige til at ofre for at redde liv.

På Christiansborg har oppositionen og Enhedslisten gjort klart, at loven, der har en udløbsdato 1. marts næste år, bør ændres allerede til november.

I den forbindelse har regeringen SF's opbakning til at gøre nogle af beføjelserne til en fast del af epidemiloven.

»Jeg kan sagtens se for mig, at man også i en ny epidemilov bliver nødt til at have nogle beføjelser, hvor det er muligt at lukke virksomheder ned og sende elever hjem fra skole, eller hvad vi nu ellers har været udsat for i den her periode«, siger partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

»Men jeg ser også for mig, at det sker på et grundlag, hvor vi har fået involveret de forskellige områder«.

Hun så gerne - om muligt - at der laves en ordning, hvor Folketinget skal involveres i sådanne beslutninger.

»Jeg er sådan set enig i, at hvis jeg kigger på loven, som den er skruet sammen i dag, så giver den en hvilken som helst regering nogle kæmpe beføjelser, som jeg da også ville være bekymret for at give til en hvilken som helst regering for tid og evighed«, siger hun.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er mere kategorisk i, at borgernes rettighed skal tilbage til før coronakrisen.

»Vi skal sikre, at det ikke bliver almindelig praksis. Det er vigtigt at sikre fundamentale frihedsrettigheder som demonstrationsretten. I det øjeblik, man begynder at gradbøje den, er man ude på en glidebane«, siger han.

fortsæt med at læse

Tvangsindlæggelser. Forsamlingsforbud. Den danske regering bevarer sine nødbeføjelser meget længere end andre EU-lande