Da regeringen 11. marts besluttede at lukke Danmark ned for at bremse coronaepidemien, skete det ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) på »myndighedernes anbefaling«.
En række mails sendt mellem nøglepersoner i staten har dog sået tvivl om den påstand. Via aktindsigter har flere medier afdækket, at anbefalingen hverken kom fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Den Nationale Operative Stab (NOST) under Rigspolitiet.