Fem personer er bragt på sygehuset, efter at en bil fredag aften kørte galt på Amagermotorvejen.
På Twitter skriver Københavns Vestegns Politi, at tre personer kom til skade, men det viser sig, at alle fem er bragt til sygehus.
»To er bragt til Rigshospitalet, mens tre andre er bragt til andre sygehuse. En er blevet alvorligt kvæstet«, fortæller politiets vagtchef Henrik Andreasen.
Bilen med de fem personer kørte galt mellem afkørsel 21 og 22.
»Vi arbejder stadig derude, og jeg kan ikke sige noget om, hvordan uheldet er sket«, fortæller Henrik Andreasen.
Ved 22-tiden er motorvejen stadig spærret i vestlig retning, og bilister bliver ledt af motorvejen ved afkørsel 21.
ritzau
fortsæt med at læse





























