Når regeringen til august ventes at præsentere sin længe ventede plan for ret til tidligere pension for personer med mange år på arbejdsmarkedet, vil man spidse ører i Dansk Folkeparti.
Partiet skal levere de afgørende stemmer til statsministerens største valgløfte og ser umiddelbart positivt på ideen. Men en af de store knaster bliver, hvor pengene skal komme fra, meddeler DF’s gruppeformand, Peter Skaarup.




























