Aarhus Kommune indfører besøgsrestriktioner på plejehjem og sociale institutioner efter stigende smittetal, oplyser kommunen til Jyllands-Posten.
Det sker efter et møde i kriseledelsen i Aarhus Kommune, hvor man har diskuteret, hvad der gøres for at inddæmme coronasmitten i landets næststørste by.
Alle besøg skal fremover foregå udendørs. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om særlige tilfælde eller kritisk sygdom.
Derudover skal alle medarbejdere i kommunen testes for coronavirus hver 14. dag.
Nye tal udpegede i weekenden Aarhus som et af landets hotspots for smittespredning: Af 207 nye tilfælde var de 50 i Aarhus, viste tal fra Statens Serum Institut.
Fra mandag til tirsdag er der konstateret yderligere 77 personer smittet med covid-19. Af dem er 27 af tilfældene i Aarhus Kommune, viser tal fra Statens Serum Institut.
Stor corona-stigning i Aarhus vækker bekymringIfølge Århus Stiftstidende, der var først til at fortælle om krisemødet, deltog en repræsentant for Styrelsen for Patientsikkerhed i mødet.
Kriseledelsen er nedsat som et samarbejdsråd mellem politikere, embedsmænd og brandvæsen og ledes af stadsdirektør Niels Højberg.
fortsæt med at læse




























