Ung mand anholdt for voldtægt i lejlighed i Aarhus

Lyt til artiklen

En 22-årig mand er blevet anholdt og sigtet for en voldtægt begået mod en 21-årig kvinde i en lejlighed i Aarhus lørdag morgen.

Manden fremstilles mandag i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Her skal en dommer skal tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Det oplyser pressevagten ved Østjyllands Politi.

Retsmødet ventes at begynde klokken 11.

Den 22-årige mand blev anholdt søndag.

Politiet kan forud for grundlovsforhøret ikke fortælle om de nærmere omstændigheder omkring den anmeldte voldtægt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her