Det vækker stor bekymring blandt organisationer og partier, at kun omkring en fjerdedel af de danske havområder, som på papiret er omfattet af naturbeskyttelse, lever op til de internationale kriterier for naturbeskyttede havområder. Den helt store synder er brugen af bundtrawl og andre bundslæbende fiskeredskaber i områderne.
Og det bør standses, mener både Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Et krav, som SF og Enhedslisten støtter og vil tage med til forhandlingerne om en havplan, som går i gang om kort tid.




























