Politiet ryddede fredag aften Jomfru Ane Gade i Aalborg for mennesker, men klubber og barer holdt fortsat åbent.
Det oplyste vagtchef Mads Hessellund ved Nordjyllands Politi klokken 01 natten til lørdag.
»Omkring klokken 22 var der alt for mange mennesker forsamlet i Jomfru Ane Gade, vores festgade her i byen«.
»Der var for lidt afstand mellem folk, så derfor valgte vi at sige, at dem, der ikke var på værtshuse, skulle fordeles ud i resten af byen«, sagde vagtchefen.
Gaden, der er centrum for byens natteliv, er i forvejen udpeget som et såkaldt hotspot, der er et område, politiet har særligt fokus på i forbindelse med coronavirus.
Smitten i København stiger: Lokale nedlukninger kan komme på talePolitiet uddelte i forbindelse med rydningen af Jomfru Ane Gade flere bøder.
»Der er et par stykker, der har fået bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for ikke at følge vores anvisninger«.
»Men generelt gik det stille og roligt«, tilføjede vagtchefen.
Må ikke sætte sig ned
Politiet var til stede på Jomfru Ane Gade, til barerne lukkede klokken 02. Herefter forlod bargæsterne området i løbet af kort tid, uden at politiet måtte gribe ind.
Det oplyser vagtchef Mads Hessellund lørdag morgen.
Nordjyllands Politi har tidligere nævnt, at man kan udstede et opholdsforbud på stedet, for at undgå at for mange mennesker stimler sammen.
Et opholdsforbud betyder, at der ikke må tages ophold i det pågældende område. Derfor må man eksempelvis ikke sætte sig ned.
Derfor er Heunicke og Mølbak særligt bekymret for KøbenhavnMen almindelig færden som for eksempel gå- og løbeture samt hundeluftning i området er tilladt.
Personer, der ikke overholder forbuddet, kan få en bøde på 2500 kroner med det samme. Det er ikke nødvendigt at give et påbud først, har Rigspolitiet tidligere oplyst.
ritzau
fortsæt med at læse



























