Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og en række organisationer på uddannelsesområdet gør nu et ekstraordinært forsøg på at standse smitten blandt børn og unge.
Det sker med et brev, som alle forældre til børn og unge i skolerne og på ungdomsuddannelser modtager på beskedsystemet Aula.
Baggrunden er, at corona-smitten igen breder sig mange steder i landet, og at en stor del af de smittede er børn og unge i alderen 10-29 år.
Derfor opfordrer ministeren nu forældre til at tale med deres børn og unge om en række ting, for at stoppe udviklingen.
31 elever og lærere fra samme gymnasie er smittet med coronavirus»Kun ved fælles hjælp kan vi igen få bremset smitten. Vi gjorde det i foråret. Nu er tiden inde til, at vi igen skal smøge ærmerne op - ikke kun for at vaske hænder, men også for at komme den udbredte smitte til livs«, hedder det i brevet.
Herefter kommer en række konkret anbefalinger til forældre, eksempelvis om at aflyse eller melde afbud til sociale arrangementer i forbindelse med skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Også private arrangementer, som klassefester, fødselsdage og lignende bør aflyses.
Forældre skal være forbilleder
Der er også en opfordring til forældre om at være gode forbilleder, eksempelvis når man hilser på andre.
»Du kan vise dine børn, at man kun krammer de venner, som man i forvejen ses meget med og er tætte på«, som det hedder.
Brevet understreger flere gange, at informationen skal tilpasses børnenes alder, men er barnet gammelt nok, kan forældrene oplyse dem om risikoen for senfølger.
Her er fem coronatal, der er værd at lægge mærke til lige nu. Og et sjette, du skal holde øje med i morgen»Du kan fortælle dine børn - hvis de er nået en alder, hvor det giver mening at tale om det - at der for alle coronasmittede er en risiko for senfølger«.
Der opfordres også til, at børn, som har en mobiltelefon, kan installere smittestop-app’en.
Ud over undervisningsministeren er blandt andet foreninger for skoleelever, elever på gymnasiale uddannelser, lærer- og skolelederforeningerne, Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedsparter, underskrivere.
fortsæt med at læse



























