Underskriftsindsamling mod sexisme i lægefaget får hundredvis af underskrifter.

Hundredvis skriver under på kamp mod sexisme i lægefaget

Underskriftsindsamling mod sexisme i lægefaget får hundredvis af underskrifter. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO
Underskriftsindsamling mod sexisme i lægefaget får hundredvis af underskrifter. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO
Lyt til artiklen

En underskriftsindsamling med titlen ’Stop sexisme blandt læger’ har lørdag morgen fået over 540 underskrifter, beretter TV2.

I teksten, som der skrives under på, beskrives en række eksempler fra kvindelige læger såsom uønskede kys på halsen og invitationer til at sidde på en overlæges skød.

I teksten beskrives både uønsket seksuel opmærksomhed, men også forskelsbehandling på basis af køn, såsom en kvindelig lægestuderende, der blev råbt ad til en morgenkonference, fordi hun var gravid og derfor ikke kunne assistere ved en operation med strålingsrisiko.

»Det handler ikke om enkelte læger, der er rundet af en svunden tid. Det handler om en kultur, hvor hierarkiske strukturer og tidsbegrænsede ansættelser gør det nemt at misbruge sin magt«, lyder det i teksten.

322 kvinder i dansk politik sender et fælles opråb om udbredt sexisme og krænkelser i partierne: »Vi kunne bare sidde og se det vokse i vores hænder«

Underskriftsindsamlingen foregår på hjemmesiden Skrivunder.net. Og lørdag morgen klokken otte har 545 givet sin underskrift. Underskriverne kan både vælge at være anonyme, men kan også afgive en kommentar.

Af de kommentarer, der er afgivet, fremgår det, at både læger, lægestuderende og kommende lægestuderende har skrevet under.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her