Danskerne valfarter til de hvide testtelte, som under coronapandemiens udbrud er skudt op over hele landet. I alt er over 3,5 millioner danskere blevet testet for corona siden januar. Alene på det seneste døgn har over 50.000 ladet sig teste for virussen, som har vendt op og ned på alle danskers hverdag. Selvom det er mange, så er det, ifølge regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), ikke nødvendigvis de rigtige, der bliver testet.
»Vi bruger ikke vores testkapacitet rigtigt, når folk lade sig teste igen og igen uden at have symptomer eller have været i nær kontakt til en smittet«, siger hun til Politiken.




























