En mand er ramt af skud i en frisørsalon i Brønshøj

Mand ramt af skud i frisørsalon lige over for gymnasium

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

En mand er blevet ramt af skud i en frisørsalon på Mørkhøjvej i Brønshøj. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Det fremgår ikke, hvor mange skud der skulle være affyret, hvor manden er ramt, eller hvad hans tilstand menes at være.

Politiet er massivt til stede i området, skriver det.

Ekstra Bladet har talt med Knud Hvass, der er leder af Afdelingen for Organiseret Kriminalitet ved Københavns Politi. Han oplyser til avisen, at manden var inde i salonen, da han blev ramt af skud.

Salon hedder Salon Ørn og ligger ifølge avisen lige over for Nørre Gymnasium.

Ifølge avisen hørte naboer til stedet skud, og kort efter så de folk løbe både ind og ud af salonen.

Opdateres

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her