Akuttelefon i Hovedstaden havde problemer med coronatest

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Borgere i Region Hovedstaden, der onsdag morgen ringede 1813 for at blive henvist til en coronaprøve, spildte deres tid.

Personalet, der tager telefonen på 1813, kunne nemlig ikke tilgå de "relevante systemer" og dermed henvise til en coronaprøve. Problemet er siden blevet løst.

Det oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab på Twitter onsdag morgen.

»1813 kan i øjeblikket ikke tilgå relevante systemer og dermed ikke oprette disse henvisninger i Region Hovedstaden. Det kan være et landsdækkende problem og måske også gælde for egen læge«, skrev akutberedskabet, inden problemet senere blev løst.

Ifølge akutberedskabet var det udelukkende henvisninger til coronatest, der var problemer med.

Akuttelefonen er ikke den eneste måde at få en coronaprøve på. Man kan også gå på hjemmesiden coronaprøver.dk for at bestille en prøve.

Her er der onsdag ingen oplysninger om problemer med at bestille prøver.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her