Mand på knallert hårdt kvæstet i soloulykke

Lyt til artiklen

En mand fra Odsherred blev alvorligt kvæstet, da han onsdag formiddag kørte galt nær Hørve, oplyser politiet.

På en knallert kørte den 31-årige mand ad Vallekildevej, men af ukendte årsager ramte han et stengærde.

Med en helikopter blev manden fløjet til behandling på Rigshospitalet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Manden havde slået hovedet.

Vejen blev spærret for trafik, og busruter blev omlagt, mens en bilinspektør foretog opmålinger på stedet.

Knallertføreren er »alvorligt tilskadekommen«, lyder det fra politiet på Twitter.

Hans pårørende er blevet underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her