Politiet mener at have fået et gennembrud i sagen, hvor en 47-årig mandag morgen blev fundet dræbt af to skud.

25-årig anholdt i sag om skuddrab på parkeringsplads

Lyt til artiklen

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 25-årig mand, der mistænkes for at have en rolle i drabet på en 47-årig mand, der mandag blev fundet dræbt i Hedeland.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den 47-årige mand fra Hvidovre blev mandag morgen klokken 07.12 fundet dræbt af to skud på en parkeringsplads.

To skud dræbte 47-årig mand på parkeringsplads

Torsdag aften klokken 20.17 blev den 25-årige anholdt. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør i Roskilde.

»Med anholdelsen af den 25-årige mand mener jeg, at politiet har fået et gennembrud i sagen, men jeg kan ikke udelukke, at der med baggrund i den fortsatte efterforskning måske vil ske yderligere anholdelser«, udtaler politikommissær Kim Løvkvist, som leder efterforskningen i drabssagen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her