For at stoppe smittespredningen af coronavirus på minkfarme én gang for alle har regeringen besluttet at aflive over en million mink – tallet stiger dagligt. Erstatningen, som avlerne er blevet stillet i udsigt, vækker vrede. Avlerne mener, at den er urimelig lav og kan betyde enden på deres forretning.
Regeringen har besluttet, at hvis der er opstået coronasmitte på en minkfarm, skal alle dyr aflives. Avlerne vil få fuld erstatning for de dyr, som skulle have været pelset, mens de får 20 procent i kompensation for deres avlsdyr. Minkfarme uden smitte, som befinder sig inden for en radius af 7,8 kilometer fra de smittede farme, vil få fuld kompensation for både de mink, der skulle have været pelset og avlsdyrene, der skulle være avlet videre på.


























