Tidligere Venstre-minister Ellen Trane Nørby vil være borgmester i sin by, men forude venter stor udfordring.

Venstres Ellen Trane vil være borgmester i Sønderborg

Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Folketingsmedlem og tidligere minister Ellen Trane Nørby vil være Venstres borgmesterkandidat i Sønderborg Kommune.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det kan dog blive noget af en udfordring for den tidligere sundhedsminister. Socialdemokratiet står godt i meningsmålingerne, mens Venstre er gået tilbage siden valget.

Hun udfordrer socialdemokraten Erik Lauritzen, der var tæt på absolut flertal ved seneste kommunalvalg.

»Jeg har fået virkelig mange opfordringer, og nu er tiden der, hvor jeg gerne vil lægge mit politiske engagement på at styrke den by og det område, jeg bor i og holder så meget af«, siger Ellen Trane Nørby til JydskeVestkysten.

Bor i Sønderborg

Hun bor med sin samlever og to børn i Sønderborg og pendler til sit arbejde i Folketinget.

For et år siden stillede hun op til posten som næstformand i Venstre, men tabte til Inger Støjberg (V), der fik stor opbakning.

Ved folketingsvalget i 2019 fik Ellen Trane Nørby med 13.477 næstflest personlige stemmer af alle i Sydjyllands Storkreds. Ved valget genvandt Venstre meget af det terræn, der blev tabt til Dansk Folkeparti i 2015.

I Sønderborg fik hun 6365 stemmer ved valget i 2019.

Eva Kjer Hansen er en anden tidligere Venstre-minister, der forsøger at blive borgmester i sit lokalområde. Hun blev for nylig Venstres kandidat i den lidt større by Kolding.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her