Danmark er sammen med de andre nordiske lande kommet klart bedst gennem den økonomiske krise, som har fulgt med coronakrisens første bølge.
De danske industrivirksomheder har klaret sig bedre end konkurrenterne i andre lande, danskernes forbrug er ikke faldet så voldsomt, boligpriserne er steget, og arbejdsløsheden er begyndt at falde igen.
Samlet set betyder det, at der med udsigt til en ny bølge af økonomiske problemer er masser af tørt krudt i regeringens kamre til at forsvare virksomheder og borgere mod en alvorlig økonomisk nedtur.
Det fremgår af en økonomisk analyse, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde mandag i ministeriets rentekammer. Og han ledsagede den med at fremlægge tre hjælpepakker, som regeringen søger et flertal til at fyre af fra begyndelsen af næste år:
Boligjobordningen, der giver danskerne et skattefradrag for udgifter til rengøring og havearbejde og få udført håndværkerarbejde med grønt tilsnit, skal udvides betragteligt, mener regeringen, der vil bruge 340 mio. kr. på det formål.
Regeringen vil samtidig bruge 500 mo. kr. på en eksportpakke, der skal gøre det nemmere for trængte eksportvirksomheder at skaffe finansiering og »sparke døre ind på nye markeder«.
Og så vil regeringen bruge 2 mia. kr. over de næste to år på at hjælpe de virksomheder, der er hårdt ramt af coronakrisen, til at omstille produktionen og omskole og videreuddanne medarbejderne.
»Den vigtigste opgave er at sikre jobs og virksomheder«, sagde finansministeren på pressemødet.
Og hvor skal pengene så komme fra? Ja, de er allerede lagt til side i det, som regeringen kalder krigskassen mod corona. 9,2 mia. kr. har regeringen afsat i sit finanslovsforslag. Dertil kommer 11 mia. kr. fra EU’s genopretningsplan, som regeringen regner med at kunne bruge i de kommende år.
Nordiske lande i top
Finansministeren kan glæde sig over, at hans muligheder for at sparke liv i økonomien er langt større i dag end under finanskrisen, der begyndte i 2008, og Danmark er bedre stillet end de fleste andre europæiske lande.
Finansministeriets analyse viser, at Danmark sammen med Norge og Sverige kom igennem coronakrisens første bølge med et fald i produktionen på 7-8 procent. Kun Finland havde et mindre fald, på godt 5 procent. I alle andre lande i Europa samt USA, Japan og Brasilien, som Finansministeriet har sammenlignet med, gik det værre. Ikke mindst middelhavslandene, som har mange indtægter fra turisme, blev hårdt ramt.
I Danmark har industrivirksomhederne samlet kun oplevet et lille fald. Det skyldes blandt andet, at medicinalindustrien står for en fjerdedel af den danske industriproduktion, og behovet for lægemidler forsvinder ikke under en coronapandemi.
Danmarks eksport af lægemidler satte ny rekord med 105 mia. kr. i de første ni måneder af 2020. Det svarer til en stigning på 15 procent i forhold til året før, viste nye tal, som Danmarks Statistik sendte på gaden, samtidig med at finansministeren præsenterede sin analyse.
Fødevarer, drikkevarer og tobak fylder også meget i den danske industri og eksport, og da folk hverken herhjemme eller i udlandet holder op med at spise, ryge og drikke på grund af coronaen, har det også været med til at få Danmark mere lempeligt gennem krisens første bølge.
Samlet havde Danmark kun en lille nedgang i industriproduktionen på godt 3 procent, mens det gik meget værre i Sverige og Tyskland, viser analysen.
Ændret forbrug
Danskernes private forbrug er heller ikke faldet så meget som i andre lande, men forbruget har ændret sig. Der har været drøn på dankortet i malerbutikker, byggemarkeder og elektronikforretninger, viser en opgørelse fra Danske Bank.
Selv om danskerne således har haft gang i gør det selv-arbejdet, har det ikke forringet boligernes værdi. Tværtimod er boligpriserne steget med 4 procent i løbet af 2020.
Til gengæld er det ikke overraskende gået skidt for rejsebureauer, flyselskaber, biografer, teatre, spillesteder og forlystelsesparker og andre dele af oplevelsesindustrien.
Finansministeren håber, at nogle af dem, der har mistet deres jobs på hoteller og restauranter, med udvidelsen af boligjobordningen i 2021 lettere vil kunne få et job.
Dansk Erhverv støtter da også udvidelsen af ordningen, men opfordrer til, at man finder en model, der især kan hjælpe »de erhverv, der lider mest« under coronakrisen. »Et oplagt eksempel her er oplevelseserhvervene, som ordningen altså også bør omfatte«, siger direktør Brian Mikkelsen.
Stadig råd til mere velfærd
54.000 flere personer blev arbejdsløse, i månederne efter at coronaen ramte Danmark. Fra juni til september kom der dog flere i arbejde, så ledigheden samlet er steget med 32.500 personer.
Der er dog tegn på, at fremgangen er ved at stoppe, og det kan ikke undgås, at Danmark med krisen og de omfattende hjælpepakker vil gå fra et overskud til et underskud på de offentlige finanser i år. Men underskuddet, der ventes at blive på 4 procent af bruttonationalproduktet, vil være blandt de mindste i EU, viser analysen. Kun Sverige kan præstere bedre tal.
Den offentlige gæld vil vokse, men stadig holde sig i pæn afstand fra den grænse, som EU har sat. Også her er de andre EU-lande langt værre stillet.
Samlet set mener regeringen ikke, at der bliver behov for at skære ned på velfærden, sagde finansministeren, der nu skal lede forhandlingerne med Folketingets partier. Der vil, sagde han, helt som planlagt blive brugt flere penge på velfærd næste år.
»Når der kommer flere børn og ældre, skal pengene følge med. Det er det, der er aftalt med regioner og kommuner. Det bliver der ikke lavet om på. Men der er ikke råd til alle mulige andre ting. Derfor kommer partierne til at prioritere hårdere«, sagde Nicolai Wammen.
fortsæt med at læse
