Der er ingen vej udenom. Regeringens ulovlige aflivning af mink er så stor en skandale, at statsminister Mette Frederiksen (S) er tvunget til at iværksætte en større advokat- eller kommissionsundersøgelse.
Det er meldingen fra flere forvaltningseksperter, der også forventer en række tjenestemandssager i kølvandet på Fødevareministeriets redegørelse, som i går kostede Mogens Jensen (S) ministerposten.




























