Heller ikke i år fik Radikale Venstre presset sin mærkesag om at øge arbejdsudbuddet igennem på finansloven. Det møder kritik fra både Venstre og tænketanken Cepos.
»Jeg troede egentlig, at det primært var på det grønne område, at støttepartierne havde ladet sig købe for billigt, men det har man åbenbart også på arbejdsudbuddet. Jeg håber, at de radikale holder fast på deres ambitioner, når det handler om arbejdsudbuddet, for det betyder altså noget for Danmarks økonomi«, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.




























