Effekten er der ikke tvivl om. Når store dele af detailhandlen i løbet af den kommende uge lukker næsten helt ned, vil det påvirke smittekurven i forbindelse med julehøjtiden, så smitten ikke stiger til nye højder.
Det mener professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen, fra Københavns Universitet, der hilser de nye restriktioner velkommen i den pressede situation med stigende smitte.



























