På 17 psykiatriske afdelinger i Danmark er patienterne blevet udsat for ulovlige indgreb i deres frihed. Det har Folketingets Ombudsmand konstateret efter at have været på besøg på de 17 psykiatriske afdelinger og gennemgået deres husordener, som er de regelsæt, som ledelsen har indført på afdelingerne. Og de husordener har i en række tilfælde på både almindelige og på retspsykiatriske afdelinger været i strid med loven.
Afdelingerne har således indført regler om, at personalet kan åbne patienternes post, kropsvisitere patienterne, vaske deres tøj mod patienternes vilje, forbyde patienterne at bruge computer eller mobiltelefon, lægge begrænsninger for, hvem de må få besøg af, og forbyde patienterne at have seksuelt samkvem.
Ombudsmanden spurgte på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriet, hvilke love der har givet de psykiatriske afdelinger hjemmel til at gennemføre sådanne indgreb over for patienterne. Ministeriet måtte på den baggrund erkende, at de psykiatriske afdelinger ikke har hjemmel til at gennemføre indgrebene.
Sundhedsministeriet har herefter lovet, at de vil få Folketinget til at vedtage lovgivning, som giver de psykiatriske afdelinger ret til at gennemføre nogle af indgrebene. Andre – for eksempel adgang til at åbne patienternes post – vil ministeriet ikke lovliggøre.
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, siger i en udtalelse, at han er tilfreds med, at Sundheds- og Ældreministeriet nu vil arbejde for at få retsgrundlaget på plads:
»Der kan for så vidt være gode grunde til, at personalet ønsker at lave forskellige regler om patienternes forhold. Men når det indebærer et indgreb af en vis styrke, kræver det en lovhjemmel. Det handler om at beskytte patienternes retssikkerhed«.
Vidtgående indgreb
Husordener bruges til at fastsætte praktiske spilleregler for, hvornår der for eksempel skal være ro på en afdeling, hvornår der er besøgstid, og hvor man må ryge.
Men da ombudsmanden var på tilsynsbesøg på en række psykiatriske afdelinger i 2019 og 2020, opdagede han en række eksempler på, at husordener blev brugt til at give personalet lov til at foretage en række indgreb mod patienterne, som gik langt ud over det, og som der derfor bør været lovhjemmel for.
Psykiatrisk afdeling i Skejby har således skrevet i sin husorden, at »af sikkerhedsmæssige hensyn overværer personalet åbning af alle pakker og al post«.
Afdelingen i Middelfart har skrevet:
»Når du ankommer til afsnittet, skal vi sammen gennemgå de ting, du har taget med, herunder det tøj, du har på ved ankomsten. Det gør vi for at undgå, at der kommer alkohol, stoffer og andet farligt ind i afsnittet«.
For første gang: Danmark dømt for umenneskelig behandling i psykiatrienAfdelingen i Skejby har også indført regler om, at en patient før et besøg skal aflægge to rene urinprøver eller blæse i et alkometer, og man har skrevet, at det er »ikke tilladt at medbringe eller modtage elektronisk udstyr i nogen form under indlæggelsen«.
Ministeriet erkendte
Ombudsmanden indledte derfor af egen drift en undersøgelse og spurgte i juni Sundheds- og Ældreministeriet, hvilken hjemmel der var til indgrebene. Her måtte ministeriet erkende, at der ikke var lovhjemmel.
I første omgang lovede ministeriet at søge få Folketinget til at vedtage lovhjemmel for indgrebene i denne folketingssamling. Senest har ministeriet dog oplyst, at det kan blive vanskeligt at nå. Ombudsmanden har derfor spurgt ministeriet, hvad man vil gøre for at sikre, at patienterne ikke udsættes for ulovlige indgreb, indtil der er gennemført de nødvendige lovændringer.
De 17 undersøgte afdelinger er spredt ud over hele landet og flere regioner. Det er ikke første gang, de psykiatriske afdelinger har vist sig at foretage ulovlige indgreb over for patienterne. 15. september blev Danmark dømt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at have overtrådt konventionens artikel 3, der forbyder tortur og anden umenneskelig behandling. Det skete, da en psykiatrisk afdeling på Sjælland havde bæltefikseret en patient i 23 timer, selv om patienten ikke var farlig for sig selv eller andre.
Menneskeretsdom får minister til at skærpe psykiatrilovSagen viste, at både de psykiatriske afdelinger, Retslægerådet og de danske domstole havde tolket loven således, at patienten bare skulle være potentielt farlig, for at personalet kunne bæltefiksere. Men det underkendte domstolen med direkte henvisning til bemærkningerne til den danske psykiatrilov, hvor det udtrykkeligt står skrevet, at patienten skal være til konkret og nærliggende fare for sig selv eller andre. Potentiel fare er ikke nok.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) besluttede i mandags, at han vil respektere dommen og ikke anke den. Samtidig vil han med en lovændring få indskærpet, at en læge med faste mellemrum skal tilse en bæltefikseret patient og kontrollere, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
fortsæt med at læse
