Sædvanligvis er børnebøger jo ikke skræmmende, især ikke i vores tid. De er langtfra anarkistiske, de tilstræber hygge og gode manerer.
I år fandt jeg en af Martin Strid, som handler om en tapir, der er for tyk. Den vakte ganske rigtig opsigt, idet ingen er for tykke, og ingen gennem en hel billedbog må udsættes for at blive tvangsafmagret som den stakkels tapir. Bogen vakte en del opsigt i pressen, men man overså, at den var satirisk ment.
