Det var helt op til politiet selv at bestemme, hvordan demonstranter blev håndteret under officielle kinesiske besøg. Udenrigsministeriet havde ingen som helst aktier i, om demonstranter blev holdt skjult eller ej. Også selv om ministeriet igen og igen fodrede politiet med kinesiske ønsker om at blive fri for at se for eksempel tilhængere af bevægelsen Falun Gong eller sympatisører med Tibet.
Dette budskab fra en tidligere topchef i Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, blev gentaget med flere variationer under en langvarig afhøring torsdag i Tibetkommissionen, der forsøger at finde ud af, hvordan det gik til, at politiet i flere tilfælde gemte demonstranter af vejen.
Under afhøringen blev Friis Arne Petersen præsenteret for en stribe dokumenter fra Udenrigsministeriet. Den røde tråd var, at embedsmændene igen og igen noterede kinesernes modvilje mod at se protester.
I 2002 ønskede kineserne således en afstand på mindst 500 meter fra det hotel, hvor premierminister Zhu Rongji skulle bo. Og en embedsmand skrev på en slags huskeseddel: »Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt«.
Friis Arne Petersen, der var direktør og departementschef fra 1997 til 2005, meldte dog hus forbi.
»Man har orienteret politiet om, at der er de her ønsker, men hvordan politiet har håndteret det, ved jeg ikke«, sagde han.
»Helt udramatisk«
Udspørgeren ville vide, om Friis Arne Petersen gjorde sig tanker om, hvordan politiet skulle opfatte orienteringen.
»Jeg skal ikke kloge mig på afstande og andet. Det har jeg ikke ansvar for eller kompetence i«, sagde han.
Sætningen om at »undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt« er ifølge karrierediplomaten »helt udramatisk«.
»Der er efter min mening intet forsæt om at ville hindre demonstrationer«, lød hans kommentar.
Friis Arne Petersen blev også konfronteret med en sag fra 2001. Her var der planlagt en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet. Justitsministeriet skulle afgøre, om der kunne flages med det tibetanske flag. Den kinesiske ambassade var stærk modstander af det, og Udenrigsministeriet sagde da også nej, da man blev spurgt – også inden ansøgningen faktisk var kommet.
»Det er rettidig omhu«, forklarede han.
Friis Arne Petersen gættede på, at den daværende udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), blev orienteret. Lykketoft er blandt de mange, der senere skal afgive forklaring.
ritzau
fortsæt med at læse
