Endnu et fremmedstof er dukket op i det danske grundvand. Fluorforbindelsen TFA er fundet over hele landet, enkelte steder også i drikkevandsboringer. Der er så mange forskellige kilder til det, at det vil være vanskeligt at gribe ind mod det. Myndighederne vurderer ikke umiddelbart, at de aktuelle fund udgør en sundhedsrisiko, men Miljøministeriet har bestilt en risikovurdering af stoffet.
Det er fornuftigt, mener chefkonsulent Claus Vangsgaard fra Danva, hvor de store vandforsyningsselskaber er organiseret.




























