En bare 16-årig dreng er blevet dømt til otte års fængsel efter et drab på en skaterbane i Gentofte sidste år.

16-årig drabsmand idømmes otte års fængsel

Politiet fotograferet ved Gentofte Skaterpark / Jägers Skaterpark, hvor en 18-årig mand i april sidste år mistede livet af knivstik i et masseslagsmål.  Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Politiet fotograferet ved Gentofte Skaterpark / Jägers Skaterpark, hvor en 18-årig mand i april sidste år mistede livet af knivstik i et masseslagsmål.  Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

En 16-årig dreng er blevet idømt otte års fængsel for at have dræbt en 18-årig mand under et masseslagsmål på en skaterbane i Gentofte sidste år. Han var bare 15 år, da han førte kniven.

Det sker ved Retten i Lyngby, hvor den 16-årige mandag blev kendt skyldig i drabet, efter at have stukket den 18-årige med en kniv to gange og desuden brændt ham på halsen med en strømpistol.

Der blev desuden givet fængselsstraffe til flere af de andre, der var involveret i slagsmålet.

En 18-årig mand er blevet idømt to års fængsel. En 19-årig og en 20-årig er begge blevet idømt et års fængsel, og begge har fået en advarsel om udvisning.

Endnu en 18-årig mand er blevet idømt et års fængsel.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her