Sundhedsminister Magnus Heunicke åbnede på et samråd tirsdag for, at Danmark kan overvåge smitte med covid-19 i spildevand.
Den metode er udbredt i de fleste andre lande, fordi det er en billig måde at følge udviklingen i en by, et område eller en bygning. Desuden gør den det muligt at opdage stigende smitte hurtigere end ved traditionelle test, fordi virus bliver udskilt med afføringen, flere dage før de smittede får symptomer og derfor lader sig teste.