En 27-årig grønlandsk kvinde er blevet sigtet for drab på en 61-årig mand, som blev fundet død søndag i Solrød Strand. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Kvinden fremstilles mandag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Det sker klokken 13.45.
Politiet rykkede ud søndag eftermiddag klokken 16.39, efter at den afdøde mands ven var forbi adressen og konstaterede, at noget var galt. Det fortæller vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard.
Da politiet kom frem, fandt de den 61-årige mand død. Kvinden var til stede på adressen, hvor hun blev anholdt af betjente.
Hun nægter sig skyldig.
ritzau
fortsæt med at læse




























