Anne-Sofie Breinholt havde sagt sit job op og udlejet sit værelse inden jul. Nu skulle hun på højskole. Forberede sig til sit kommende journaliststudium, få gang i hovedet igen og få »noget dannelse« sammen med andre unge.
Men 5 dage før hun skulle af sted, blev højskolen lukket ned. Hun måtte flytte hjem igen til sine forældre, og hun var mildest talt ærgerlig.




























