Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, kommer nu med anklager om populisme mod sin tidligere partifælle Inger Støjberg i sagen om dobbeltstraf i forbindelse med coronarelaterede forbrydelser.
Det sker i et twitter-debat med et andet tidligere Venstre-folketingsmedlem, Søren Pind. Her lægger Lauritzen først delvist afstand til dobbeltstraffen, der har vist sig mere omfattende, end mange af politikerne bag loven tilsyneladende var opmærksomme på, da de stemte for den i fjor.




























