Alle Folketingets partier er tilsyneladende enige om én ting før de genåbningsforhandlinger, som starter i dag over middag: Børnene skal tilbage i skole i vid udstrækning efter påske.
Mandag morgen meldte SF’s leder Pia Olsen Dyhr ud på Facebook med stor udråbstegn, at »efter påske skal alle børn og unge tilbage!« og Enhedslistens leder, Mai Villadsen, erklærede, at børnene er øverst på partiets prioriteringslisten.
Så set udefra ser der ikke ud til at være den store kile mellem regeringens støttepartier og det største oppositionsparti, Venstre. Men i Venstre vil man se det, før man tror det.
»Det er jo hastigheden, det handler om. Alle siger, de ønsker at åbne skoler, men der skal noget politiske vilje til at gøre det, og derfor undrer det os også, at der ikke har kunne samle sig et politiske flertal for at få børnene tilbage i højere grad, og derfor bliver vi nødt til at blive ved med at presse på fra oppositionens side. Det er mærkeligt, at man ikke har ladet sig inspirere af, hvordan man håndterer det i Norge, Østrig og andre lande, hvor - som din avis levende har beskrevet – børnenes skoler er det sidste, man lukker ned for«, siger sundhedsordfører for Venstre, Martin Geertsen.
Normal en hverdag som muligt
Venstre ønsker, at skolebørnene skal komme tilbage over hele landet og til en »så almindelig hverdag som muligt«.
»Vi siger så normal en hverdag som overhovedet muligt. Vi kan godt lave et kompromis om, at 5.-8. klasserne møder ind f.eks. hver anden uge, men det her med at få lov til at mødes fire gange om måneden udendørs, hvor man spiller rundbold, er ikke i i nærheden af at være tæt på en almindelig hverdag«.
Venstre og andre partier bliver ved med at fremhæve frisører, som om det var landets største beskæftigelsesgruppe. Hvorfor så meget snak om frisører?
»Der er også andre i gruppen af liberale erhverv - det er kørelærere, massører, kosmetologer og andre faggrupper, og når vi fremhæver dem, er det fordi, at det hænger tæt sammen med åbningen af detailhandlen. Og vi mener, det er muligt at håndtere det, at f.eks. blive klippet på en sikker måde med håndsprit og visirer og måske kunde i butikken ad gangen gang. Det må være en måde at skrue det sammen«, siger han.
Hvad med kulturen og restauranterne, der i den grad lider - de synes at blive overset?
»Dem ser vi godt åbne på en halvkort bane. Hvis vi skal tage restauranterne som eksempel: Vi har set det før, at det var muligt for restauranterne at kunne åbne med afstand, og hvor man bærer mundbind, når man ikke sidder ned og spiser. Og vi må se på, om udendørs servering ikke kan lade sig gøre, uden at det stikker fuldstændig af. Nu åbner vi for, at forsamlingsforbuddet hæves til 50 udendørs, og så vil jeg vædde på, at folk vil samles på Dronning Louises Bro i København og sidde og dele en øl med vennerne. Og så kan der altså ikke gå længe, før vi ikke kan sidde uden for på en fortovscafe og få en lille fadøl. Vores hovedkrav er uddannelsessektoren og de liberale erhverv, men jeg synes også, man skal lave en model, så restauranterne og cafeer har et perspektiv, der ikke er alt for langt ude i fremtiden«, siger han.
Hvad med kulturlivet - hvordan ser i det?
»Her har vi sagt, at når vi ser på nogle af de større begivenheder, så lad os se på, om vi kan få coronapasset i spil - f.eks. når det handler om spillestederne. Det er noget, vi må drøfte med regeringen, hvordan vi lægger snittet på det. Vi mener, at coronapasset skal bruges til såkaldte superspreder-begivenheder som en koncert kan være, ikke når man sidder og får en fadøl på en fortovsrestaurant«.
I landene omkring os – Tyskland, Sverige og Norge – er coronaepidemien igen ved at buldre løs, i hvad der kan være en tredje bølge. Får det jer til at ryste på hænderne, når I skal ind i de her forhandlinger?
»Jo, og jeg synes jo egentlig, der er tre måder at håndtere det her på: der er den fullblown åbning på mandag, og den argumenterer vi ikke for. Så er der den ekstreme forsigtighedsprincip, og det argumenterer vi sådan set heller ikke for. Vi ligger i midten af de to synspunkter, og mener, at vi skal gradvis i gang med den her genåbning. Hvis der så opstår steder, hvor smitten popper op lokalt, så må vi banke det hårdt ned – på skoleområdet måske lukke klasser, afdelinger og hele skoler, hvis det er det, det skal til«.
SF og Radikale siger, at vi skal åbne op så forsigtigt, at vi aldrig igen skal lukke ned. Er det ikke en fornuftig ambition ikke at skulle lukke ned igen?
»Det er jeg meget enig i, men vi har hos os stor tillid til at befolkningen er i stand til at håndtere det med fortsat i udpræget grad at holde afstand og spritte af og hvad der ellers skal til, og så må vi fra myndighedsside slå hårdt ned de steder, hvor der popper smitte op, så det ikke udvikler sig«.
»Vi har jo lært helt ufattelig meget igennem års tid, vi har testredskaber, vi ikke havde før, vi har en smitteopsporing, som har haltet noget, men som er gradvist ved at komme op i gear, og vi har lært på det personlige plan at holde afstand og spritte af. Jeg tror, smitten vil køre op og ned de kommende uger og måneder. Men det er vi nødt til at håndtere som samfund. Det er en dyr omgang at holde lukket, ikke bare i økonomisk forstand men også trivselsmæssigt for børn, unge og voksne. Så vi må komme i gang med genåbningen og give befolkningen et håb og et perspektiv«, siger han.
fortsæt med at læse
