Midt på aftenen forlod de borgerlige partiledere pludselig forhandlingslokalet i Statsministeriet og gik i fælles front ind på K-formand Søren Pape kontor ikke langt fra udgangen.
Efter knap 12 timers forhandlinger, en fælles middag med burger og adskillige aftaleudkast og beregninger senere, var det tid til en bilateral snak i den borgerlige opposition. I dagene op til de afsluttende forhandlinger havde de samstemmigt presset på for et mere åbent Danmark, men statsminister Mette Frederiksen (S) holdt foden solidt på bremsen.