I foyeren til Grand Bio i København står Emma, 22-årig danskstuderende, der bijobber som medarbejder i billetlugen. Hun har lige skannet et midaldrende ægtepars coronapas, som de har fremvist på telefonerne, og kan konstatere, at kvindens kviktest er mere end 72 timer gammel og dermed udløbet. Kvinden hvæser ad Emma og bedyrer, at hun ikke kan forstå, hvordan testen kan være forældet, og de havde sådan glædet sig til at se den film. Tonelejet stiger. En chef bliver tilkaldt. I køen står folk og tripper ubehageligt til mode.

Situationen er tænkt, men stærkt sandsynlig, når almindelige danskere skal til at massetjekke andre almindelige danskeres sundhedsoplysninger.