Omfattende patentarbejde i Kina vækker bekymring hos eksperter, fordi forsker aldrig fortalte sin danske arbejdsgiver om det. Lektor i arbejdsret vurderer, at forskeren får svært ved at bevise sin uskyld.

Stjerneforsker var »imponerende« produktiv for universitet i Kina

På Aarhus universitet kendte man ikke til, at en stjerneforsker står opført som medopfinder på adskillige patenter, der er ansøgt af et kinesisk universitet eller et kinesisk selskab. Arkivfoto Jens Hartmann Schmidt
På Aarhus universitet kendte man ikke til, at en stjerneforsker står opført som medopfinder på adskillige patenter, der er ansøgt af et kinesisk universitet eller et kinesisk selskab. Arkivfoto Jens Hartmann Schmidt
Lyt til artiklen

iNano-centret på Aarhus Universitet bryster sig af at være et af de mest produktive forskningscentre i Danmark, som formår at skabe opfindelser og patenter af kommerciel værdi. Centret samarbejder med den tunge ende af dansk industri, herunder Novo Nordisk, Novozymes, Lundbeck, Carlsberg og Danfoss.

Nu viser det sig, at en af centrets stjerneforskere i årevis har bidraget til patenter i Kina, som Aarhus Universitet intet kendte til. Det fremgår af Politikens undersøgelse af det kontroversielle talentprogram 1.000 Talenter, som Kina bruger til at rekruttere forskere i Vesten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her