Da regeringen tirsdag aften skiftede holdning til syriensbørnene, var det kulminationen på måneders intenst pres med politiske forhandlinger, læk af fortrolige efterretningsvurderinger og trusler om at vælte flere ministre. Men forløbet er formentlig vand i forhold til den forhandlingsopgave, som Danmark nu står overfor.
Flere eksperter vurderer over for Politiken, at det kurdiske selvstyre i Rojava næppe vil lade 14 børn og deres 3 danske mødre forlade flygtningelejrene, uden at den danske regering giver betragtelige indrømmelser. Det mener blandt andre Jens Serup, som er partner i sikkerhedsfirmaet Guardian SRM, som har mange års erfaring med gidselforhandlinger i Syrien.




























